Projektet har fokus på, at eleverne oplever naturen i deres nærområde, det gøres bl.a. for at motivere eleverne, da læringen kan ske på andre måder end i klasselokalet. Derudover er der mange fysiske aktiviteter, som lægger vægt på at eleverne er fysisk aktive og bruger deres motorik. Ved at eleverne iagttage og undersøge naturen, opnår de en grundlæggende viden om naturen. Samt at eleverne får kendskab til, hvordan man kan undersøge naturen og opnå viden ved ved at undersøge ting.
I juni 2016 blev der indgået en politisk aftale om, at styrke gymnasiale uddannelser. Undervisningsministeriet udarbejdede i den forbindelse en naturvidenskabsstrategi i samarbejde med interessenter og videnspersoner som rådgivningsgruppe. Det er en strategi, der går på tværs af uddannelsesinstitutioner fra folkeskolen gennem gymnasierne og videre til de videregående uddannelser, med en kobling til et samarbejde med erhvervslivet (regeringen 2018: 5). Strategien skal være med til at støtte op om den gode udvikling, naturvidenskaben allerede er inde i hos de unge. Flere elever klarer sig bedre og flere vælger de naturvidenskabelige uddannelser. For at bevare denne interesse for naturvidenskaben, er det vigtigt, at begynde mens børnene er små. Som barn er man nysgerrig og videbegærlig, og hvis interessen allerede bliver skabt der, er det et godt udgangspunkt for at bygge oven på og op igennem uddannelsessystemet at skrue op for sværhedsgraden og kompleksiteten. Derfor skal undervisningen i de naturvidenskabelige fag være motiverende, og det skal være tydeligt for eleverne, hvad relationen er til det samfund de lever i (ibid.).
STEM betegner kompetencer indenfor Science, Technology, Engineering and Mathematics. I den nationale naturvidenskabsstrategi bruges STEM i relation til erhvervsuddannelser, mens naturfag og naturvidenskabelige fag anvendes i forhold til folkeskole og gymnasiale uddannelser (ibid. 7). Men STEM bliver i daglig tale brugt som en henvisning til den nationale naturvidenskabsstrategi. Dette kan ses ved at gå ind på hjemmesiden ”stemstrategi.dk”, hvor man finder hjemmesiden for det nationale naturfagscenter i Danmark ”Astra” med info om den nationale naturvidenskabsstrategi. Det er netop Astra, der har til opgave at samle, udvikle og formidle viden og styrke den relevante vidensdeling i forhold til den optimale læring på skolerne (ibid. 21).
Strategien har 5 konkrete indsatsområder:
1. Styrket motivation og faglig fortælling
2. Faglig og didaktisk endnu dygtigere lærere i naturvidenskab
3. Kontinuerlig faglig fornyelse af naturvidenskabelige fag
4. Styrket talentudvikling og udnyttelse af nye teknologiske muligheder
5. Lokal prioritering, faglige netværk og samarbejde.
Med de forenklede Fælles Mål for matematik i maj 2014 fik undersøgende matematik en forstærket rolle i undervisningen. Argumentet for at der i matematik- og naturvidenskabsundervisningen er et større fokus på det undersøgende element er, at eleverne får et større læringsudbytte og en motivation for at få en fremtid inden for disse områder (Blomhøj 2016: 152). Der har altid været fokus på det undersøgende element, hvor det kan spores langt tilbage ved pædagogiske filosoffer. En af disse filosoffer er John Dewey, der med ”learning by doing” satte fokus på, at eleverne i undervisningen skulle undersøge og derefter reflektere over deres erfaringer og resultater (ibid. 154).
For at praktisere undersøgende matematik i undervisningen, har Morten Blomhøj opstillet tre faser.
1. Iscenesættelse
2. Elevernes undersøgende arbejde
3. Fælles refleksion og faglig læring
Disse faser kan der flyttes rundt på og de kan gentages flere gange i et forløb. Men hver fase har didaktiske fokus, hvilket man skal have for øje i forhold til læringen (ibid. 155-156).
Som underviser skal man i forbindelse med undersøgende matematik iscenesætte aktiviteten, formidle læringsmål, støtte elevernes ejerskab til problemer, gøre plads til dialog på tværs af klassen, opmuntre til spørgsmål og refleksion, komme med åbne og nysgerrige spørgsmål til elevernes arbejde, anerkende elevernes ideer og ræsonnementer, sætte pris på forsøg og fejl som en del af læringsprocessen, tydeliggøre centrale begreber og metoder og lave en evaluering af læring, forløb og egen praksis (ibid. 157).
KiDM står for kvalitet i dansk og matematik. Det er et stort landsdækkende projekt, som har fokus på undersøgelsesorienteret didaktik. Hensigten med projektet er, at skabe bedre kvalitet i fagene dansk og matematik. Projektet er blevet gennemført med særlig fokus på 4.-5. klasse i matematik og 7.-8. klasse i litteraturundervisningen i dansk. Det har kørt i en fireårig periode (2016-2019) og er opbygget i tre faser: udvikling, pilotafprøvning og systematiske randomiserede forsøg (emu 2017: 2). I denne opgave er det kun relevant at have fokus på matematikdelen. Jeg tager her udgangspunkt i teksten, som er baseret på en delrapport af kortlægning af UDA-undervisning (undersøgende, dialogisk og anvendelsesorienteret). Den præsenterer forundersøgelsen til matematikdelen af KiDM-projektet (Ibid. 4). I kortlægningen fremkommer der 3 principper for UDA-undervisning.
Princip 1: En undersøgende, dialogisk og anvendelsesorienteret undervisning med rum til elevdeltagelse der øger elevens forståelse for matematiske begreber og udvikler hensigtsmæssige arbejdsmåder.
Princip 2: Undervisning, hvor eleverne oplever indholdet meningsfuldt både med udgangspunkt i faget selv og i fagets anvendelse, øger elevernes motivation.
Princip 3: En undersøgende, dialogisk og anvendelsesorienteret undervisning med rum til elevdeltagelse øger muligheden for at implementere de matematiske kompetencer.
For at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt, at der er en god dialog i klassen og mellem lærer-elev. For at eleverne får udbytte og er aktive i undersøgelsen, skal de have en begrebsorientering. Elevernes mening og motivation hænger sammen med deres mulighed for at finde sammenhæng mellem matematikken i undervisningen og med verden uden for skolen (ibid. 12-13).
Formålet med co-teaching er at forbedre kvaliteten af tolærerordninger og lærer-pædagog samarbejdet i skolen. Samarbejdsmetoden er velafprøvet og videnskabelig dokumenteret. Ved at anvende metoden sikres det, at ansvaret for elevernes læring og trivsel er fælles. Når hver enkelt medarbejder øger deres kompetencer og færdigheder, styrkes læringsmiljøet og fagligheden højnes. Metoden gør, at medarbejdere med forskellige kompetencer kan få skabt et jævnbyrdigt og professionelt samarbejde i forhold til planlægning, afvikling og evaluering af undervisningen samt af elevernes læring og trivsel. Der arbejdes ud fra seks forskellige praksistilgange.
- En underviser, en observerer (anbefalet brug: ofte, men i kortere perioder). Denne tilgang giver observatoren mulighed for at få et større kendskab til den enkeltes elevs behov i undervisningen. Det er en god ide at tage noter undervejs.
- Stationsundervisning (anbefalet brug: ofte). Her deles eleverne i tre grupper. Hver underviser tager en gruppe og den sidste gruppe arbejder selvstændigt. Underviserne roterer, så alle eleverne kommer igennem forløbet. Der er i denne tilgang mulighed for, at der i de tre grupper undervises i forskellige emner. I elevernes selvstændige arbejde er der mulighed for, at de løser opgaver på forskellige faglige niveauer.
- Parallelundervisning (anbefalet brug: ofte). Klassen opdeles her i to grupper. Hver grupper undervises af hver deres underviser, og der byttes ikke hold eller underviser undervejs. Dette giver den enkelte elev en bedre mulighed for at deltage mundtlig, og underviseren har ikke så mange elever at forholde sig til. Man kan opdele eleverne efter deres faglige niveau eller efter hvilken måde, de lærer bedst.
- Alternativ undervisning (anbefalet brug: lejlighedsvis). Ved denne tilgang arbejder hele klassen med det samme forløb. Den ene underviser tager sig af størstedelen af klassen, mens den anden giver en lille gruppe særligt udvalgte elever en speciel introduktion til det, klassen skal lave. For at undgå at eleverne bliver stigmatiseret, er det vigtigt, at der roteres i den lille gruppe.
- Fællesundervisning (anbefalet brug: lejlighedsvis). I denne tilgang undervises hele klassen sammen med et fælles oplæg for klassen. Begge undervisere er engagerede i undervisningen.
- En underviser, en anden assisterer (anbefalet brug: sjældent). Her tager den ene underviser en ledende rolle som primær underviser, mens den anden støtter op om klassen. Underviseren der støtter op, har i denne rolle mulighed for at observere klassen, tage sig af adfærdsmæssige udfordringer, besvare spørgsmål fra eleverne og hjælpe med uddelingen af materialer og hjælpemidler (Dafolos: 2-3).
Bøger
Blomhøj, M. (2016). Fagdidaktik i matematik. Frederiksberg: Frydenlund
Hjemmesider
Dafolo. Co-teaching i praksis. Lokaliseret den 2. jan 2021 på:
Emu (2017). Kvalitet i dansk og matematik – Forskningsbaseret viden om undersøgende matematikundervisning. Lokaliseret den 2. jan 2021 på:
https://emu.dk/grundskole/forskning-og-viden/sproglig-forstaelse/kvalitet-i-dansk-og-matematik
Regeringen (2018). National naturvidenskabsstrategi. Lokaliseret den 2. jan. 2021 på:
https://www.regeringen.dk/media/5007/national-naturvidenskabsstrategi_endelig.pdf
Via Ritzau (2019). Pressemeddelelse for Novo Nordisk Fonden. Lokaliseret den 2. jan. 2021 på: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/novo-nordisk-fonden-abner-for-ansogninger-til-tvaerfaglige-projekter-om-matematik-og-natur?publisherId=12648792&releaseId=13576193
